KONSULTATION

Klinikken tilbyder kun konsultationer efter aftale, så ring til os så finder vi en tid til dig. Vi gør opmærksom på, at lørdagstider ikke kan bookes på dagen, men skal være booket på forhånd. Konsultationer som bookes på dagen pålægges vagtgebyr


VAGT

Klinikken er ikke med i noget vagtsamarbejde med andre klinikker. Vi prøver at passe vores klienter også i vagten, men der kan dog være tider hvor dette ikke er muligt. Når du ringer til vores telefon, vil du få besked om vi har vagt eller klinikken er helt lukket. Alle konsultationer der ringes ind efter normal arbejdstid, vil pålægges et vagtgebyr, der svarer til 100 % af konsultationsgebyret eller operationsprisen.

LABORATORIE

Klinikken har eget laboratorie, så en diagnose hurtigt kan stilles. Der kan være mange grunde til, at man ønsker at tage en blodprøve, eller en anden test. Klinikkens eget in-house laboratorie kan tilbyde en bred vifte at analyser, og tests. På langt de fleste analyser kan du få svar med det samme, eller indenfor få timer. Eksempler på analyser vi selv foretager (kun et udpluk)

Blodanalyser Organscreening (en blodprøve der viser hvilke organer der er påvirket), træningsparametre (bruges på heste i træning, for at afgøre om hestens krop kan holde til træningen, eller der skal ændres på f.eks fodring), blodsammensætning (giver et overblik over immunsystem, infektionsstatus, tilstedeværelse af parasitter, blodprocent og en række andre ting) drægtighedstest, progesterol måling (hormon måling der kan angive det optimale parringstidspunkt), FIV/FeLV-test (kat), blodtypebestemmelse på kat.

Urinanalyser Bakterie-/svampedyrkning (tager 24-48 timer), sukkermåling, krystalundersøgelse, o.a.

Afføringsanalyser Bakteriedyrkning, parasitundersøgelse på både heste og hund og kat (mave-tarmorm, blodormsdyrkning, Giardiatest osv) pancreasmåling, o.a.


Dette er kun et udsnit af de analyser vi selv laver, derudover sender vi mere specialiserede analyser til udlandet, så du er altid velkommen til at kontakte klinikken hvis du har andre ønsker.

AFLIVNING AF KÆLEDYR I EGET HJEM

Når det sidste farvel skal siges, så ønsker mange, at det skal foregå stille og fredeligt i eget hjem. Det er et ønske som vi gerne vil opfylde. Hvis dyret skal kremeres, tager jeg det gerne med tilbage til klinikken, hvorfra Ada’s kæledyrekrematorie afhenter direkte. Hvis der er tale om en stor hund, skal jeg dog bede om hjælp til at få den løftet i bilen.

FREMTIDEN

Klinikken er ikke nogen stor klinik, og vi er desværre lidt udfordret på vores plads. Men vi tror på fremtiden, og planlægger en større udvidelse i løbet af 2020. Lige nu har vi ikke røntgen, men det er én af de investeringer klinikken forventes at gøre, så snart vi får noget mere plads.